Udeliv
Ud i naturen og på eventyr
Vi elsker at være ude og opleve verden sammen!
Vi mærker vinden i kinderne, hopper i vandpytter, følger årstidernes skiften og går på opdagelse i alt det spændende, naturen gemmer på.
Vi tager på cykelture med madpakker, besøger Zoo og forskellige legepladser og nyder de små ture, hvor selve vejen derhen ofte bliver en del af eventyret.
Hjemme har vi vores egen legeplads med masser af legetøj og god plads til leg, bevægelse og sanseoplevelser.
Her må man undersøge, mærke, prøve sig frem, blive beskidt og bare være barn.
Indenfor fortsætter eventyret
Når vi kommer indenfor, er der hele 70 m² indendørs legeareal, hvor der både er plads til fart over feltet, fantasi og hyggelige stunder.
Her kan vi gå på opdagelse blandt de vilde dyr og lade fantasien føre os langt væk. Måske møder vi en løve, en elefant eller en fræk abe på vores vej.
Vi kan suse ned ad rutsjebanen, tumle i boldbassinet, fordybe os i rolleleg, bygge huler og skabe vores helt egne små verdener.
Vi maler, tegner, klipper og klistrer, og vi synger, rimer, læser bøger og leger med ord. På den måde bliver den sproglige udvikling en naturlig og sjov del af hverdagen.
Der skal selvfølgelig også være plads til at bruge kroppen. Vi danser, laver gymnastik, tumler og bevæger os, så motorikken bliver udfordret og udviklet gennem leg.
Og nogle gange fjoller vi bare…
For hos os skal der være masser af sjov, smil og latter.
Skal dit barn være en del af vores hverdag?
Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak
eller for at høre om ledige pladser.
